Fjeldstrømmen
Af F. L. Stolberg. Oversat.
Af F. L. Stolberg. Oversat.
Udød’lige Yngling,
Stolt farer du frem
Af rædsomme Fjeldkløft.
Ei Øie har seet,
Du Kæmpe, din Vugge.
Ei Øre har hørt
Din barnlige Lallen
I sprudlende Væld. —
Hvor er du saa skjøn
Ombævret af Sølvhaar!
Hvor er du saa frygtbar,
Omtordnet af Gjenlyd
Fra gjaldende Fjæld! —
Dig Granerne frygte,
Du Granerne styrter
Med Rødder og Top.
Dig Klipperne undflye;
Du Klipperne griber,
Og spottende vælter,
Lig’ Smaasteen, dem hen. —
Dig Dagfader klæder
I Hæderens Glands.
Han yndigen maler
Med Regnbuens Farver
Den sprudlende Strøms
De svævende Taager.
Hvi haster du ned
Til grønlige Søe?
Sig, frydes du ikke
Ved nærmere Himmel?
Ved gjaldende Fjelde?
Ved hængende Eeges
Fortrolige Lye?
O, hast dog ei saa
Til grønlige Søe!
Endnu er, o Yngling,
Du stærk, som en Gud,
Og frie som en Gud! —
Vel smiler histnede
Dig Stilhed imøde,
Den gyngende Bæven
Af tiende Søe,
Nu hyllet i Sølvskjær
Af venlige Maane,
Nu gylden og rød
I Aftenens Straaler.
Men hvad er, o Yngling,
Vel silkeblød Roe,
Hvad Smile af Maanen,
Hvad Aftenens Rødt,
For den, der sig føler
I slaviske Baand?
End strømme du vildt,
Hvorhen det dig lyster.
Dernede tit herske
Ustadige Vinde,
Tit dødlige Stilhed
I trælbundne Søe!
O; hast dog ei saa
Til grønlige Søe!
Endnu er, o Yngling,
Du stærk, som en Gud,
Og frie, som en Gud! —