Malthe Conrad Bruun (1775–1826)

Den strænge Vinterkuld nu jages

Af Vaars og Zefirs Mildne hen,

I Søen tørre Skib igjen

Ved Hjelp af stærke Vinder drages.

Ei Qvæget tyer til Stalden meer;

Ei Bonden, fængslet i sin Stue,

Velsigner Arnestedets Lue;

Ei Engen hvid af Riimfrost er.

Nu Elskovs Dronning, Aphrodite

I Maanskin fører Dandsens Chor

Med Vexelslag paa grønnen Jord¹

Den yndigsmilende Carite

Og Nympher sætte skjønne Fod;

Mens i Cyklopers tunge Smedde,

Blandt Gnister, Flammer, Røg og Soed,

Den flittige Vulkan maae svede.

Nu er det Tiid, at froe og bliid

Om Issen friske Myrther vinde,

Og spæde Blomster, der oprinde

Af sneefrie Jord. Nu er det Tiid,

I Lundens Skygger at tillave

Et Offer af et Lam, et Kid,

Hvad Offer Faunus helst vil have.

Paa Hytten, dækt med Langhalms-Tag,

Paa knejsende Paladsport banker

Den blege Død med lige Slag.

I vore vidtudstrakte Tanker

Snart denne Gjæst afbryder os.

Ja, al din Lykkes Storhed trods,

Skal Gravens skumle, tause Skygger

Og eengang, Elskte, skjule dig.

Naar did din Fod først vendte sig,

Naar først du bleven er Indbygger

I tomme Skyggers Hjem, da skal

Ei mere hældigt Tærningfald

I Drikkelaug dig Zeptret give,

Ei Chloes Smile Chloes Røst

Skal meer til kjelen Lyst oplive

Dit evig, evig kolde Bryst.