Malthe Conrad Bruun (1775–1826)

Jeg evig elsket har, jeg endnu elsker Eder,

Og til min Død jeg Eder elske maa,

Lyksaligste blant alle Jordens Steder,

Hvor jeg, af Amor ledet, hende saae.

O, Dage, Timer, Øjeblikke,

Som venlig lindrede min ømme Qval

Ved at imøde mig den Jordens Engel skikke,

Til Livets sidste Stund jeg Eder elske skal.

Thi hun, hvis Mønster mig at elske Dyden lærte,

O evigt, evigt hun tilbedes skal af mig. —

        I Dag, o Amor, rundt Du samlede om Dig,

For at bestorme ret paa ny mit Hjerte,

Hvert elsket Minde af min Kjerlighed;

For en saa talrig Hær hvo maatte ikke vige?

Jeg giver tabt! — Men skal endnu som før,

Min Længsel kun, ej min Forhaabning stige,

Paa eet af disse Steder snart jeg døer.