Horats til Moecenas
1ste Bogs 1ste Ode
1ste Bogs 1ste Ode
Du gamle Kongers Afkom, o Mæcen,
Hvis Venskab, er mit Skyts, hvis Yndest er min Hæder! —
Der gives mangen Mand, hvis Sjel det eene glæder,
Naar, sort af Støv, han flyver Banen hen,
Naar, snildt om Kampens Maal ildhede Hjul han drejer
Og, palmekronet i olympisk Sejer,
Staaer liig en Gud blant Græske Mænd. —
Een, naar letsindigt Folk paa Romas Æresæder
Omkaps ham løfter op, sig henrykt glæder;
Een, naar han kun i egne Lade gjemme kan
Alt Korn, som tærskes af i Libyernes Land. —
See! hiin, der glad sin Plov paa Fædres Agre styrer,
Du ved attalisk Rigdom selv ei hyrer
Til, bange som han er, at pløje Bølgers Blaa.
Naar Søndens Storme Krig med Havets Vover føre,
Den rædde Kjøbmand priser landlig Roe
I Fædrebyens stille Vraa.
Dog strax forslagne Skib i Stand han lader gjøre,
Da Armod ej at bære han forstaaer. —
En anden ej sin Flaske Viin forsmaaer,
Ej af den lange Dag en Deel til Fias at spilde
Nu hvilende i Buskens milde Lye,
Nu ved den stille Bæks sølvklare Kilde. —
Saa mangen morer sig ved Lejrens Vaabengny,
Hvor sig blank Fløjtens Lyd Basunens Tordner blande,
Ved blodig Krig, som Mødrene forbande.-
En Jæger ude blir i kolde Nat,
Forglemmende sin kjælne, unge Kone,
Naar Hundene fik Spor paa Hiort med syvfold Krone,
Naar mægtig Vildsviin har igjennem Garnet sat.
Men mig — mig Musers Epheukrandse
Opløfte høit til Guders Stjernesal;
Mig Nymphers glade Chor, Satyrers lette Dandse
I Lundes Lye, om Bakkes rullende Kristal,
Adskille fra det store Tal.
Naar af Euterpe mig ej Fløjten nægtet bliver.
Naar stemme min Guitarr ej Hymnia forsmaaer,
Ja, naar blant Skjaldene kun Du en Plads mig giver,
Med løftet Nakke jeg mod Himlens Stjerner slaaer