Vaarstærk du er, du Straale, som kommer fra Solen,
flydende, blinkende Sølv bliver Havet, du naaer.
Nordvindens Gud, som med sorte, flagrende Haar
flyver herhid paa stærke Vinger fra Polen,
midt i det brede Bryst du dit Flammespyd slaar.
Se og med svagere Slag sig nu Vingerne sænke;
under den sejrende Sols Straaler de nøle;
Bølgerne bruse nu ikke mer imod Stranden; de stænke
Skummet mod Stenene kun, og en mildere Vind
nu kan jeg føle saa kælende køle min Kind.