Du stolte, som for mig er Ømhed, idel Sødme!
Du ranke, kold af Træk, mod mig saa blød og varm!
Du blege Du, hvis Kind faar Skær af flygtig Rødme,
naar flygtigt blot jeg rører ved din Arm —
Du, som er lutter Ømhed, lutter Sødme!
Se, jeg er din, kun din, fordi kun du kan elske,
som jeg vil elskes, elskeligt og frit.
Se dette Sjæleliv, det rige, det rebelske,
der fylder Englands Luft med Liv og Lys af sit,
det alt er dit, kun dit, fordi kun du kan elske.