Ghetto-Troubaduren
Til Minde om Gadens Digter Edvard Söderberg
Til Minde om Gadens Digter Edvard Söderberg
Ned af det blege Lygteskin
fra Lygtens Hat og Lygtens Spind,
som Timeglas paa Muren skygge-tegner,
du hented, Ghetto-Troubadour,
din Drøm, dit Digterpartitur,
i Livet dér, hvor Livet stedse regner.
Din Lyre havde Nattens Magt.
Men Lygteskæret var indlagt
som Guld paa dine rene, klingre Strenge.
Og slog du, Visemager, let
din Lyres lyse Tone-Net,
gik Drømmen til de sorte Gyders Senge . . .
Af blanke Flisers Marmor-Glans
og kolde Lygters Helgenkrans —
din Sang har arvet Guld og Guddoms-Gløder.
Du digted om den sorte Jord,
og Tyv og Tøjtes Liste-Spor —,
og Mørket, som en jaget Morder møder . . .
O, Gratier paa Gadens Bund,
I lever i en Midnatsstund
som Danserinder omkring Ghetto-Troubaduren.
Han gik en Hverdagsaften selv
til Regnens Nyn og Regnens Elv
og grubled paa sin Skygge —, dér paa Muren.
O, Pluto i dit sorte Dyb,
nær Skarn og Mulm, nær Kval og Kryb,
din Satans-Verden laa i denne Sanger.
Men i hans kloge Klimper-Ord
laa Strofer af Guds store Kor,
den Lyd, hans Lyre, som et Lysglimt, fanger.
De kolde Gaders blege Skin,
der lyser som det blege Sind —,
sit Genfærd af en Ghetto-Sanger tegner.
O, Visemager, Musers Barn,
i Spind af Lygtens Taare-Garn
i Livet dér, hvor Livet stedse regner.