Jeg mindes mange Nætter
saa klart som denne Nat.
Da var jeg syg og uden Mad,
mager, hed og mat.
Jeg gik og gik ad Gader.
Jeg vidste ej hvorhen —.
Jeg kunde staa og stirre paa
et Lys som paa en Ven . . .
Jeg sov i Herbergs-Sale,
hvor Gulvet var af Sand —.
Jeg følte mig som skyllet op
paa Underverdnens Strand . . .
Og her laa mange strandet
i Lidelsens Logi.
Dèr laa jeg tidt og digtet paa
en søvnløs Melodi . . .
Og Natten sendte sagte
de sorte Lyde ind —.
Det var som nogen talte til
mit eget sorte Sind —.
Dengang var alle Dage,
som kolde Nætters Hær . . .
Og Mindet skrev sig i mit Blod
med Stjernens skarpe Skær . . .
Og skulde mine Sange
eje Stjernens Skin —,
da er det Mindets kolde Magt
der sejrer i mit Sind . . .