Det er som en Hvile at vide
sig nær ved et sommerligt Hav
og sænke en Stund sine Sorger
dybt i en blaanende Grav . . .
Hvis noget har slidt i din Tanke,
og noget, du drømte, er bristet,
da ser du som ind i dens Blaanen
i Øjne hos én, du har mistet . . .
Hvis der er en Gud over Verden,
da tror du at møde ham her.
Du standser ved Stranden, der blaaner,
og synes, at du er ham nær.