Lørdag Eftermiddag i Køln gik jeg paa Hauptbahnhofs Perron 4 og saa Togene, som kom fra Paris, fra Rotterdam, fra Berlin, fra Wien. Selv skulde jeg med det store Eftermiddags D-Tog til Plamburg. Det gaar 410 Ef. fra Køln og holder kun i Dusseldorf og Hannover. Det gør Westfahlen og Nordvesttyskland paa knapt 5 Timer, Tysklands næsthurtigste Tog. I Løbet af min halve Times Ventetid talte jeg 32 Tog. Lokaltog, Eksprestog, elektriske Tog. De kom og gik med fortryllende Lydløshed, med en Knaphed og Præcision, der beruser en moderne Iagttager. Det var det store, centrale Jernbaneknudepunkt, Køln Hauptbahnhof, berømt paa det evropæiske Continent. Mit Hjerte var stolt over at føle sig i Trafikens kogende Midte, i det moderne Samkvems Malstrøm, i det tyvende Aarhundredes Travlhed. Det var en lykkelig og rig halv Time.
Dér holder Pariserekspressen; netop som jeg gennem Tunnellen naar op paa Perronen, ankommer den fra Berlin. Jeg naaede lige at høre en svag Lyd af Bremser. Det er Sommer i Juli. Perronen er en panisk Stime af Rejsende, Damer med hvide Hatte, champagnefarvede Støvler, forpustede Ansigter, Dragere, Jernbanefolk, Soldater, Officerere. Jeg beundrer denne tilsyneladende Forvirring af kommende Toge, af ilende Mennesker, af Klokkeslet, for dens absolute Balance, dens normalt funktionérende Indre. Jeg begejstres af denne Uros Ro. Folk ved, hvor de skal hen. Her høres ikke megen Raaben, men jeg hører derimod Latter og Udbrud af glad Oprømthed. Waggonerne i Pariserekspressen synes allerede fuldt besatte, de Rejsende har slaaet Vinduerne ned, og jeg ser barhovede, elegante Herrer, der sidder og læser »Kølnische Zeitung», »Illustrierte Zeitung«, »Elegante Welt«. Toget bestaar af et højt, nægten kort Lokomotiv, hvis Kedel ligger højere end Waggonernes Tage. Det kunde godt, med sin idelige, dæmpede Snurren og Spytten af Ventilerne, minde om en irriteret Bisonokse, der skyder Ryg og sænker Hovedet i Angrebsstilling —. Dernæst af to, lange Postboggievogne uden Ruder, Baggagevogne, Spisevognen, som er tysk. De franske Vogne i Toget gaar lige fra Berlin til Paris. Berlin, Cologne, Paris!
Med pludselig Uventethed for den, der har Vanskelighed ved at finde ud af den complicerede Kursbogs Labyrinther af Togtider og Rutetabeller, glider Toget ud af Banegaarden, samtidig med at et andet ankommer. Det er det gennemgaaende Hurtigtog fra Vlissingen og Rotterdam, Englandstoget, som nu hedder Orienttoget. Det gaar over Wien helt igennem til Konstantinopel. O, disse fremmedartede Sovewaggoner, der lave, nøddetræsfarvede er bygget med torpedoformede Ender. Vinduerne minder mere om Koøjnene i en Damper. Det er et Tog, der ikke standser i endeløse Mile ad Gangen, kun i Storbyerne, paa de internationalt befærdede Banegaarde. Det medfører Passagerere af alle mulige evropæiske Nationaliteter, mest Englændere, tyrkiske Turister, Amerikanere! Velkommen, du rullende Førsteklasseshotel, du Tog, som ikke medfører tredie Klasse! Er Lord Crawford med Sønner med? Asquith jun.? God Rejse gennem Tyskland, Østrig, Serbien, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, til Konstantinopel, Eders Bestemmelsessted.
Jeg føler et navnløst Velvære ved denne Livsfornemmelse. Jeg følger alting med mine Øjnes lidenskabeligste Iver, jeg godtgør, at jeg befinder mig paa det evropæiske Continents største Banegaard, Køln Hauptbahnhof, hvor Verdenstogene fløjtende hilser paa hinanden, i et Glimt; hvor Verdensmenneskene søger til for hurtigst at komme videre med de rullende Hoteller, D-Togene! Jeg erindrer ikke at have nydt Livet i nogen halv Time med en saadan Intensitet som hin Lørdag Eftermiddag, en Sommer i Juli, paa Køln Hauptbahnhof, Tyskland. Jeg husker, at jeg ingen Steder længtes hen. Jeg husker den underlige Følelse pludselig at være fri for nogen fortærende Rejselyst, for Trangen til at se alle de store Stæder, Metropolerne. Thi det var, som om de alle var kommet til mig her. Paris, Wien, Hamburg, Rotterdam, London, Berlin, Konstantinopel. Jeg fik en Duft, en Hilsen samtidig fra alle de attraaede Byer, fra alle Landene. Jeg vil mindes dig, du trafikkerede Plads, du Hjerte i det store Kredsløb, hvor D-Togenes Pulsslag ruller Menneskelivet afsted, hvor alle Sprog summede med sød Fremmethed i mit Øre, hvor Somrens Sol varmede hedt og gyldentstøvet gennem Hallernes Glastage ned over myldrende Mennesker, ned over D-Togene paa Køln Hauptbahnhof, Perron 4, Tyskland.