Jeg har sét, at denne Væren,
er et Liv, som skal forgaa.
Jeg har grædt med Solfaldssfæren,
hvor de tavse Stjerner staa.
Jeg har lært, at alt er Syner.
Ogsaa Festen i mit Sind.
Og naar Solens Septre lyner
dybt i Sorgens Kroge ind.
Jeg har sét, en Jord kan tindre
bort i tyste Stjerneskud . . .
Jeg har Taarer i mit Indre,
som jeg aldrig faar grædt ud. —
1914