Hendes Øje er blaat og saa fuldt af Tugt
Og uskyldig Lyst;
Hendes Hjerte er godt, og det boer saa smukt
I det unge Bryst!
Hendes Kind en Buket af det fineste Rødt
Med Lilieskjær,
Og hun rødmer saa let og taler saa sødt
Og mildt til Enhver!
O! lyksalig den Ven, hvem i Elskovs Stund
Hun engang i Løn
Hvisker kjærlig og blid med blussende Mund
Svar paa hans Bøn.