Hvem der sad paa Ryggen
af en springende Hest!
Eja! hvilken Fest!
Hop, min Fole, hop igennem Skove!
Ingen kender Frihed,
som ikke kender Ridt!
Ak, at færdes frit
flyvende paa vingelette Hove!
Først at faa sin Ganger
med Kærtegn lagt i Baand,
stryge med sin Haand
over Mulens fine, fløjelsbløde —
saa et Spring i Sadlen,
et Greb i Mankens Net!
Aldrig blev jeg træt,
red jeg end fra Gry til Aftenrøde!
Mod et Ridt paa Ryggen
af en skummende Hest
er hver munter Fest,
hver en let og lystig Dans ved Hove,
daarligt Tidsfordriv!
Ak, jeg gav mit Liv
for endnu et Ridt igennem Skove!