Mig rinder en gammel Vise ihu —
Tankerne fare saa vide —
hvad mest jeg savner, det mindes jeg nu.
Mig tykkes, det er tungt at lide!
Der pipper en Fugl i det nære Krat —
Tankerne fare saa vide —
den drømmer sig Mage til i Nat.
Mig tykkes, det er tungt at lide!
Der synger en Græshoppe nedenfor Aa —
Tankerne fare saa vide —
sin lystige Frue saa tænker han paa.
Mig tykkes, det er tungt at lide!
Der springer en Hind, som af Skov er rømt
Tankerne fare saa vide —
sit diende Kid saa skærmer hun ømt.
Mig tykkes, det er tungt at lide!
Det kender kun den, som selv fik Saar —
Tankerne fare saa vide —
at aldrig man bytter sin Elskovs Kaar,
om ogsaa det er tungt at lide!
At elskes af andre er vel en Trøst —
Tankerne fare saa vide —
men selv at elske er Livets Lyst!
Mig tykkes, det er faurt at lide