Jeg husker en Dag —
den første, jeg følte mit Hjærte slaa
højt mod en andens i varme Slag —!
Jeg slynged min Arm om Kongens Hals
og bad i skælvende Angst:
Lad ikke den Mand komme til mig!
Min Sjæl kunde blive for hans Øjne tilfals!
Ved I, hvad han svared —
og med isnende Ro?
Er Greven ikke god nok,
saa søg Jer en anden — —
Og han vendte sig — — og lo!