Jeg kender et gammelt Valgsprog,
der fulgte mig fra mit Hjem —
jeg hører min Moders Stemme,
saa tit jeg siger det frem.
Hun havde fundet og læst det
under et gammelt Portræt —:
„O, keep me innocent! make others great!”
Jeg husker et gammelt Valgsprog,
som siden, naar det blev sagt,
har Skammens blodige Rødme
over mit Ansigt lagt.
Jeg vilde glemme — Det lo kun,
lo højt fra det gamle Portræt:
„O, keep me innocent — make others great!”
Jeg elsker det gamle Valgsprog,
som klinger saa mildt og blidt!
Jeg elsker det gamle Valgsprog,
skøndt ikke mer det er mit!
Det hvisker vemodigt til mig
fra hver en minderig Plet:
„O, keep me innocent — make others great!”
Jeg giver det gamle Valgsprog
i Arv til hans Barn og mit —
maaske dog ejer det Kræfter
af Bønner, jeg bad saa tit.
Maaske der stod Visdom skrevet
under det gamle Portræt —:
„O, keep me innocent! make others great —!”