Ved Folehaven og Frydenlund
dèr slynger sig Stierne bløde —
men kommer Du did i en vaarlig Stund,
da var dig kun,
for dèr holder Elverfolk Møde!
I Folehaven er Græsset blødt,
og Fodspor gennem det glider
af to, som dèr har hinanden mødt —
det Spor er rødt
og bliver til evige Tider!
Fra Frydenlunds Mure skinner det hvidt,
naar Solen ganger bag Liden —
da fanger Øret Klirren af Ridt
og Klang af Skridt,
som traadtes for længe siden.
Der jager en Hest — der glammer en Hund!
Naturen lytter og tier — —
Ved Folehaven og Frydenlund,
o, var dig kun,
dèr gaar saa slyngede Stier —!