For femogtyve lyse Somre siden
der stod et Bryllup midt i Udspringstiden —
da fløjted alle Stære fra alle Huses Tag,
thi der er Vaar i Luften omkring skøn Valborgs-Dag,
Foraarssol over Fuglebryster,
Foraarsklang i smaa Fuglerøster,
Foraarsklang!
Der staar paa Højden mellem Skov og Bakker
ved Vejle Sø et Hus med hvide Takker,
dèr farver hun sin Pensel, dèr klipper han sin Hæk
og blæser Livets Uro og Arbejdsmøje v æ k--
Lykke faar, hvad hans Haand udsmykker,
„Lykke til!” staar om alt, han bygger,
Lykke til! —
Og Barnelatter klinger gennem Huset,
og Barnefødder danser over Gruset —
i Haven voxer Bregner, og Vildvinsranker gror,
om hvide Marmorstøtter staa røde Rosers Flor —
Brudelys i de lyse Nætter
Foraarskrans rundt om Søen fletter,
Brudelys! —
Der staar en Sølverpil, hvor Skrænten hælder,
saa mange Eventyr den Pil fortæller —
og alt imens den voxer, henglider Aar paa Aar,
og Sølverblade fælder sig i skøn Valborgs Haar
større Spor staar i Havegruset,
Ungdomsleg drager gennem Huset,
Ungdomsleg!
To varme Ønsker vi med Vaaren sender
de to, som har saa mange, mange Venner:
Skærsommeraftens Lykke! Midsommeraftens Fred!
Og alle Havens Blomster de neje sig derved
Gyldenregn gror i Havens Skygge,
Gyldenregn èn Gang Bruden smykke,
Gyldenregn —!