De Boldte af Jern, som har holdt mine Hænder
og tynget fra Morgen til Kvæld,
jeg kaster dem syngende fra mig paa Gulvet
og drikker en Rus til Farvel!
En Rus i de syngende Bølger langs Kysten,
i Lufthavets tindrende Blaa,
i Skovenes Bukkar, i Engenes Blommer,
i Vejkantens dughvide Straa,
— en Rus i den brogede Sværm af Insekter,
som kappes om Vingernes Pragt:
i Gedehamssvendens og Græshoppejomfruens
første Forelskelsesjagt,
— i Humlebikongens og Guldsmededronningens
luftige Vaarmenuet,
i Myggenes Riel og i Lærkens og Stærens
og Drosselens Elskovsterzet!
Saa springer jeg alle de sneglende, lysskye
Muldvarpesjæle forbi!
De Folk, som jeg møder, de standser og spørger
sig selv: mon en gal eller fri?
En fri! Ja en fri, som har sprængt sine Lænker
med Kræfter af Foraarets Væld
og kastet dem syngende fra sig paa Gulvet
og drukket en Rus til Farvel!