Naar Gud har lagt i din Sjæl et Frø,
da vogt det for Verdenslivet,
men frygt ikke for, det snart vil dø,
det blev jo til Sejr Dig givet.
Kun træde Du aldrig Sæden ned
og lægge i Angst den øde,
men lade den gro i stille Fred,
da bærer den nok sin Grøde.
Du tvinge den ej at give Frugt,
før Herren bar givet Sommer;
thi da vil Du have din Sæd forbrugt,
før Vinterstormene kommer.
Du lade den gro i Solskinsluft,
i Regn og i lune Vinde,
da modnes den under Sang og Duft
og bærer sin Frugt derinde.