Blank ligger Aaen, medens Duggen triller,
stille, — af tusend Stjærner fuld;
tyst glider Baaden, kun en Draabe spiller
under Aarens Guld.
Blank ligger Sjælen under Stjærneglimtet,
stille — af tavse Tanker fuld;
langt i det fjærne har den Udvej skimtet,
fundet Hvilens Guld.
Ned gjennem Engen snor sig Aaens Vande,
hvide i Mosekonens Damp, —
der er en stille Vej til Fredens Strande
efter Livets Kamp.