Det er en gammel skik — og megen skjøn tillige —
Til hver, man seer den første Januar. at sige:
„Et glædeligt Nytaar!” Men derfor just at gaae
Fra Dør til Dør omkring — det er dog saa som saa.
Den Høflighedsbeviisning vorder ganske vist
En kjedelig Maskinerihed kun tilsidst:
Saa man for Nytaarsdag med Ret maae blive bange.
Istedefor saa mange mange mange Gange
At sige og at høre hine trende Ord;
Det var paa alle Sider bedre, som jeg troer,
Een Gang at sige det til Alle og Enhver —
Om og vidtløftigen. Nu da, det gjør jeg her:
Saa ønsker jeg da først de Herrer Officerer
En ret alvorlig Krig, hvori man avancerer!
Juristerne Processer store, fede, lange!
De Gejstlige af Dødsfald overmaadde mange!
De gode Handelsmænd alt muligt Held paa Vandet
For Strandinger, og for Confiscation paa Landet!
Enhver, som ved Toldfaget ansat monne være,
Jeg ønske vil en dygtig Slump at confiscere!
Doctorer, Apothekere med andre Flere,
Hygæas Tjenere, at Sygdom maae florere —
Især blandt rige Folk! —Hver Mand i Haandværkerstand
Jeg ønsker alt det Held, han selv sig ønske kan!
Hver Skræddermester mange Kunder — som betale,
Saa ingen Regning de forgjæves skulle male!
Hver Kavaleer, som ej er meget stærk i Penge,
Jeg ønsker Skrædere, som creditere længe!
Dernæst jeg ønske vil Skomagermestrene
En Sølevinter uden mindste Frost og Snee!
Jeg ønsker Damerne — og det foruden Finter —
Med Snee til Kanefart en ret alvorlig Vinter!
Jeg ønsker videre Enhver, som boer i Staden,
At Korn og Smør og Ost, med Alt, hvad hør’ til Maden,
Maae falde meget dybt, ja kjøbes for en Slik!
Landmanden — hvis det efter mine Ønsker gik!
For Korn og Smør og Ost enorme Priser fik!
Hvis Nogen ellers dybere herover pønsker,
Og kan ej combinere disse mange Ønsker,
Han vide maae; de ere just saa gode, som
De, der fra Dør til Dør hvert Nytaar bæres om.