13. Epilog
(efter Holbergs „Hexeri og blind allarm,” givet paa et Privarttheater, til Bedste for en trængende Familie)
(efter Holbergs „Hexeri og blind allarm,” givet paa et Privarttheater, til Bedste for en trængende Familie)
Her har skyldfri Skjemt sin Bolig;
Tiden gaaer i munter Iil:
Hjertet slaaer saa let og rolig,
Mærker ej til Sorgens Piil.
Og om man end stundom finder
Smerte ved en indbildt Harm,
Om fra Øjet Taaren rinder:
Er det dog kun — blind Allarm.
Men — derude gaaer det ikke
Altid saa fornøjet til;
Den som Kummers Braad mon stikke,
Kan ej smile naar han vil.
Ah! saa Mangen dybt maae sukke
Udaf sorgbetynget Barm;
Og i Graad sit Øje lukke:
Det er meer end blind Allarm.
Held Enhver, som i sin glæde
Glemmer ej den Armes Nød,
Som i Venskabs muntre Kjæde
Mindes den, der græd for Brød;
Som med villig Haand og Hjerte
Gyder Trøst i saaret Barm,
Vækker haab og lindrer Smerte —
Men ej blot ved blind Allarm.
Saa at frelse den, som træder
Ned ad Mishaabs skumle Sti:
Hvilket ædelt Hexeri!
Her med Skyggeværk ej samles,
Siger Stemmen i vor Barm;
Dette Meed, hvortil vi samles,
Var dog meer end blind Allarm.