2. Stambogsstykke
(Ved en Ynglings Udgang i Verden.)
(Ved en Ynglings Udgang i Verden.)
Ud gaaer Du nu paa Livets Vej.
Brug Livet; men misbrug det ej!
I Modgangs Sky, i Medgangs Sol
Ej paa Dig selv, men Himlen stol!
Smag Glædens Skaal; men tøm den ikke!
Med Mod Du Sorgens Kalk uddrikke!
Tjen for dit Brød; men ej som Slave!
Tag glad mod Løn — ej saa mod Gave!
Arbejd! for at Du Dig kan hvile!
Hvil! at til Arbejd Du kan ile!
Gjem ej paa Guld! bortkast det ej!
Til ærlig Fordeel siig ej Nej!
Blandt Alvorsdaad forsmaae ej Skjemt!
Skjemt saa, at Alvor ej bli’r glemt!
Elsk, Yngling! men forelsk Dig ikke!
Hav Venner! men forvæn dem ikke!
Tag vel mod Raad; men brug ej alle!
Giv ingen, før Man Dig mon kalde! —
Mistænk ej Nogen uden Skjel!
Troe heller Ingen alt for vel!
Vær til at see og høre snar!
Seendrægtig derimod til Svar!
Ej fremmed Løndom efterspor!
Gjem vel enhver, Man Dig betroer!
Skye Strid saalænge som Du kan!
Men tvinges Du, da strid som Mand!
Hiig ufortjent ej efter Ære!
Fortjent med Ydmyghed Du bære!
Fra Lasters Plet hold reen din Sti!
Fra lønlig Brøde viid Dig fri! —
Thi tungest Byrde, Nogen veed,
Er dog en tung Samvittighed.
Saa gaae med Gud din Bane frem!
Da gaaer Du ikke hen, men hjem.