Viisdom bød, og Himlen ynder
Mild og blid og munter Dyd;
Rask og frie vor Sang forkynder
Aabne Hierters reene Fryd;
See den mildt i Glasset vinker:
Skiænker! drikker! synger! klinker!
Himlens Bud er: ”Lev og Nyd!”
Chor.
Glæden mildt i Glasset vinker:
Skiænker! drikker! synger! klinker!
Viisdoms første Bud er Fryd.
Tiden flyer ved Spøg og Latter;
Viisdoms andet Bud er ”Lee!”
Mørket svandt, da Klogskabs Datter
Vor Thalia lod sig see;
Arbeid fandt en ædel Hvile,
Naar den Skiønnes muntre Smile
Nødte Kummer selv, at lee.
Chor.
Længe Holbergs Muse smile!
Aldrig den fra Norden ile!
Længe vi dens Ynde see!
Vellyst tit paa blidne Kinder
I den stille Taare flød;
Sødt vor Sorg i andres svinder,
Ved at deele fremmet Nød.
Sorgens Muse! Dig til Ære,
Ædel Ynk os hellig være!
Fryd i Veemod dobbelt sød!
Chor.
Melpomenes Taarer være,
Som Thalias Smil’ os kiære!
Veemods Vellyst dobbelt sød!
Høit til Aanders Glæde stemmes
Jordens Søn ved Harmonie;
Alle Støvets Qvaler glemmes
I dens Himmels Tryllerie.
Hymnia! dit Nyn, din Torden
Dysser, vakker, tryller Jorden;
Verdner lyde din Magie.
Chor.
Sangens Muse! skab i Norden
Stedse Paradiis paa Jorden
Leve! Leve Harmonie!
Svandt i Taage Himlens Smile,
Skov og Eng var skiult med Snee,
Øiet søgte Lyst og Hvile —
Øiet fandt Terpsichore.
Vundet om med Floras Krandse
Let, i Dalens Zephirs Dandse,
See vi Dandsens Gratie.
Chor.
Tryllende med Floras Krandse,
Skiøn, i Huldgudinders Dandse,
Leve vor Terpsichore.
Festlig her, hvor Glæden throner.
Mellem Venner, Viin og Sang,
Synger Konstens Lovsang! toner!
Klinker i foreenet Klang:
Alle Glædens Fiender bæve!
Alle danske Muser leve!
Leve Spil og Dands og Sang!
Chor.
Alle skiønne Konster leve
Alle Muser leve! leve!
Leve Spil og Dands og Sang!
Almindeligt Chor.
Skaal for hver en Konstens Lærer!
Skaal for hver, som øver den!
Skaal for hver, som Konsten ærer!
Skaal for hver, som elsker den!
Skaal for den, hvis Siel kan fatte
Samlet Værd af Phoebi Skatte
Skiønheds! Sandheds! Glædens Ven!