Vivli
(Sang ved Solens Opgang paa sin Kones Fødselsdag.)
(Sang ved Solens Opgang paa sin Kones Fødselsdag.)
Velkommen, o Sol! hvis fortryllende Glands
Oplyser og varmer og føder!
Velkommen til Vaagen, til Arbeid og Dands,
Tit Vands, og til Lands,
Hvor afslumret Øie dig møder!
Velkommen til mig med den favreste Dag
Af alle jeg hilser i Aaret,
Paa hvilken min Glæde, min Lise og Mag
Ved Nat og ved Dag,
Min Vivli til Verden blev baaret!
Med Lærkens sig blander min tilige Sang,
Mens Vivli end ligger og sover;
O Sol! du skal høre dens jublende Klang,
Dingdang! dinglidang!
Min Vivli jeg synger og lover!
Min Vivli er vakker, og huuslig, og net,
Som Fuglen i Luften saa vever!
Til Arbeidet rask, og til Høstdandsen let,
Spirvip! spirrevet!
Min Vivli imøde mig svever!
Hun deler hver Møie med mig, og saa suurt
Er intet, som hun jo forsøder.
I Huset og Haven staaer alting, som smurt,
Saa peent og saa puurt!
Og Reenhed paa Ringheden bøder.
Vor Tid flyver hen under Arbeid og Bøn
Med Springen og Syngen saa fage;
Ad Aare maaskee hun mig bringer en Søn
Til meer end til Løn
For hver lille Sorg eller Plage!
Og vanker jeg hiem, af min Dagmøie træt,
Det Billed imøde mig smiler:
Hvor venlig med Kysse, hvor vever og let
Spirvip! spirrevet!
Min Vivli i Favnen mig iler!
Med Bøn, og med Tak, og med Sang, og med Klang
Jeg møder den Festdag i Aaret
Da hele min Rigdom, min Pryd og min Prang,
Dingdang! dinglidang!
Min Vivli til Verden blev baaret.
Velkommen, o Sol! i din straalende Krands
Med Dagen, med Lyset og Livet!
O straal til Hans Ære med hele din Glands
Til Hans — o! til Hans,
Hvis Godhed mig Vivli har givet!