Alf og Lyna(Af en utrykt Opera.)Midnattens Maane gik Skyen forbi, De Stierner saa zittrende blinkte;Vestlige Smaalyn paa vildsomme Stie Alf til sin Elskede vinkte. Men Lyna dandser i Himlen.Lyna var yndet af Uller og Alf; Men Alf var kun yndet af Lyna;Skovenes Trolde for Heltene skialv — Lundene gienløde: Lyna! Men Lyna dandser i Himlen.Uller i Skoven den Yndige bad, (Saa klager den kurrende Due)"Alf har jeg givet mit Hierte,” hun qvad — Hans Øie blev rædsomt at skue — Men Lyna dandser i Himlen.Mordstaalet foer af den Rasendes Haand I Lynalilds bævende Hierte —Smilende Lynalild opgav sin Aand — De Engle til Himlen den bærte. Men Lyna dandser i Himlen.Midnattens Maane sig skiulte bag Skye, De Stierner saa zittrende blinkte;Vestlige Smaalyn paa vildsomme Stie Alf til sin Elskede vinkte. Men Lyna dandser i Himlen.Mørk rulled’ Elskerens bristende Syn Paa blegnede, blødende Lyna —Natten opklartes af rødere Lyn — Lunden gienhylede: Lyna! Men Lyna dandser i Himlen.Morderen kom: "Jeg har myrdet din Brud!” Alf brast i Taarer: "Du Arme!"Lev, hvis du kan! jeg vil følge min Brud!” Han død sank i Lynalilds Arme. Nu begge dandser i Himlen.