Lenardo og Blandine
(Efter Bürger)
(Efter Bürger)
Blandine sad hisset, Lenardo stod her,
Ungdommelig Munterhed straalte fra hver:
Hun mellem Prindsesser en lysende Soel,
Han Ynglingers Ziir, bag den Skiønnestes Stoel.
Til Lands og til Vands, fra Paris og fra Rom
Mangfoldige Fyrster og Herrer der kom,
Med Guld, og med Perler, og Ringe belæss’t.
At frie til den Skiønne, som hver kunde best.
Men aldrig Prindsessen var Perler og Guld
Og Ringe med glimrende Stene faa huld,
Som Rosen, der visned’ paa sneehvide Bryst,
Af Ynglingen hemmelig plukket og kyst.
Den skiønne Lenardo var ædel og god,
Skiøndt ei i hans Aarer flod adeligt Blod.
Een Gud har jo skabt baade Ridder og Træl;
Tidt boer i den Ringe den ædleste Siel.
Engang, som i Haven de samlede sadd’,
De Fyrster og Herrer i glimrende Rad,
Og qvægede sig med den kiølige Frugt,
Som vims af den flinke Lenardo blev plukt.
Da tog af sin Sølvkurv i yndige Skiød
Prindsessen en Pipling, saa rund og saa rød,
Og rakte med sneehvide Haand ham den hen,
Og sagde med Smil, da hun rakte ham den:
"Tag det for din Umag! Alt yndigt og godt
"Og nydeligt voxte for Prindser ei blot.
"Det udentil er saa velsignet og skiønt;
"Gid det, som er inden, var dobbelt saa kiønt!"
Og see! da den Yngling sig hurtig stial hiem,
Da tog han, o Himmel! en Seddel her frem!
Den Seddel i Æblet saa hemmelig stak,
Derpaa denne søde, fortroelige Snak:
"Du skiønneste Yngling, hvor Øiet seer hen!
"Meer yndig end alle de glimrende Mænd!
"Meer ædel end disse, høimodig og god,
"Skiøndt ikke fremblomstret af adelig Rod!
"Dig har jeg for alle til Ven mig udseet;
"At see dig, og ynde dig Elskte, var eet.
"Af Længsel fortæres min bævende Barm,
"Jeg ikke faaer Roe før, o Ven! i din Arm.
"Ved Midnat al Slummer og Hvile forkast,
"Og skynd dig til Træet i mueligste Hast,
"Som Kierligheds Æble dig bar; paa det Sted
"Dig venter lidt kierligt, som... Nok du nu veed."
Det tyktes den Yngling saa ængstlig og vel,
Saa vel og saa ængstlig! hans tvivlende Siel
Nu tumledes hist og nu tumledes her
I Haabets og Frygtens uroelige Færd.
Dog da det lidt hen imod Midnatten gleed,
Lig alle smaae Stjerner taus blinkede ned,
Da sprang han af Leiet, al Hvile forlod,
Og ilte til Stedet, hvor Brevtræet stod.
Og, som han saa stille, saa ventende sad,
Da rasled’ i Lunden det bævende Blad.
Han lytted’, da tog det ham hurtig ved Arm,
Da mærktes en Aande, saa kielen og varm —
Og førend en Lyd ham fra Læberne foer,
Det drukned’ i heftige Kysse hvert Ord —
Og førend det hvisked’ ham ham hvidt eller sort,
Med bløde smaae Hænder det trakte ham bort.
Det førte ham tyst i letsvævende Fied:
"Kom søde, kom elskede Yngling, kom med!
"Koldt aander her Luften! Ei Pels eller Frak
"Beskiermer os — kom i mit stille Gemak!"
Det drog over Torn, over Tidsel, og Steen
Ham til en bebusket Ruin-Hvelving hen;
Der skimred’ en Lampe; det drog, ved dens Skin
Tilsidst ham til Enden af Gangen, og ind —
I Slummer var alting indhyllet; dog nei!
Forræderens Øie tillukkedes ei!
Lenardo! Lenardo! hvor vil det dig gaae,
Før Hanerne gale, før Lærkerne slaae?
Langt ude fra Spaniens største Provinds
Var kommen en høistoltpralende Prinds,
Med Perler, med Guld, og med Ringe belæss’t,
At frie til den Skiønne, som han kunde best.
Han brændte, han tørsted’ med smægtende Mund;
Men tørsted’ og smægted’ omsonst i Burgund.
Han beiled’ forgieves Aar ud og Aar ind;
Men vende tilbage kom ei i hans Sind.
Nu havde den Stolte, som let man kan troe,
Ved Dag og ved Nat hverken Rast eller Roe;
Og havde med lumsk og forræderisk Iid
Sig sneget i Haven paa selvsamme Tid;
Og havde det mærket, og havde det seet,
Hvad nær ved tre fire Skridt fra ham var skeet;
Da skar han med Tænder, beed blodig sin Mund:
"Du snart det skal vide, Regent i Burgund!"
Og ilte paa Timen at melde, som sagt;
Ham standsed’ forgieves den truende Vagt —
"Nu maae jeg, nu vil jeg til Kongen!" han svor,
"Ham venter et Oprør, ham truer et Mord!" —
"Ho! Holla! Vaagn op du Regent i Burgund!
"Din Stamme, din Ære besudler en Hund!
"Blandine, din dydige Datter, i Seng
"Fordriver sin Tid med din nedrigste Dreng!"
Det faldt paa den Gamle, som knusende Sværd;
Han havde den eeneste Datter saa kiær!
Hun meer ham end Kronen og Zepteret var,
Ja! meer end den Skat, hele Jorderig har.
Vild reiste han derfor af Sengen sig nu:
"Det lyver du Skielm med forræderisk Hu!
"Dit Blod det undgielde! det drikke Burgund,
"Ifald mig bedrager din giftige Mund!" ...
"Her stiller jeg, Gamle! mig selv dig til Pandt!
"Op! skynd dig! saa finder dit Øie det sandt!
"Mit Blod det undgielde! det drikke Burgund,
"Hvis Løgn har besmittet min varslende Mund!"
Da fremløb den Gamle med blinkende Spyd,
Ham ledte den Lumske med blodgierrig Fryd,
Og drog over Torn, over Tidsel, og Steen
Ham til den bebuskede Muurhvelving hen.
Her kneisede fordum et fyrsteligt Huus,
Som nu var af Ælde nedmuldret i Gruus;
End hvelved’ sig Kieldren og Hallen, foran
Bedækket med Tidsler, med Torn, og med Sand.
Faa kiendte dens Aabning i Krattet; men hver,
Som kiendte den, fandt uden megen Besvær
En hemmelig Dør til de Værelser smaae,
I hvilke Prindsessen om Sommeren laae.
End Kierligheds Lampe ved Indgangen hang
Mildt skimrende giennem den natlige Gang.
De holdt deres Aande, de traadte saa tyst
I Gangen af Kierligheds Lampe belyst —
Og nærmede sig den tillukkede Dør —
Og stod’ der, og lytted’ — "Hør, Konge! nu hør!
"Tys! hør, hvor det hvisker! hør, Konge! hvert Ord!
"Hør! troer du end ikke, saa aldrig du troer."
"O Elskte! min Elskte! hvi modfalder du
"Hos mig, som er evig din Eiendom nu?
"Prindsessen ved Dagen om Natten er væk;
"Nu er jeg din Elskovs Slavinde; vær kiæk!" ...
"O skiønne, tilbedte Prindsesse! var du
"En fattig Slavinde, hvor henrykt da nu
"Jeg Kierligheds hele Lyksalighed nød!
"Men nu er din Elskov min Angst og min Død." ...
"O Elskte, min Elskte? lad fare den Skræk!
"Er jeg en Prindsesse? besee mig! vær kiæk!
"For Krone og Zepter og gyldene Karm
"Jeg valgte mig Kierligheds Nok i din Arm." ...
"Og skiønneste Skiønne! ved List eller Tvang
"Dit kierlige Løvte vil brydes engang!
"Ved Beilen og Beilen, om langt eller kort,
"Tilsidst dog en Prinds dig som Brud fører bort!
"Vel bruser en Bølge, vel stormer en Skye;
"Men Bølgerne falde; men Stormene flye —
"Som Vinden og Vandet er qvindeligt Sind!
"Din Elskov forsvinder som Vand og som Vind." ...
"Lad beile, lad beile saa mange der vil!
"Jeg eene skal evig kun dig høre til —
"Min Elskte! min Engel! vær fyrig og froe!
"Mit Løvte jeg evig skal holde dig troe.
"’Som Vind og som Vand er mit elskende Sind —
"Vel bortrinde Vande, vel henvifter Vind;
"Dog alle bortrinde, henvifte dog ei,
"Saa evig min brændende Elskov og ei.’ ...
"O skiønne Prindsesse! dog vanker mit Mod;
"Tungt ahnes mig Skræk i det isnende Blod:
"Den hevnende Himmel den Ring sønderbrød,
"Hvorover ei Kirkens Velsignelse lød.
"Hvis Kongen — o! hvis han opdager den Færd,
"Da drypper mit Blod fra det rygende Sværd;
"Da maae du belænket i Hulen nedsat
"Hengræde dit Liv i uendelig Nat." ...
"Ei Himlen, min Ven! sønderriver det Baand,
"Som Troskab os fletter med Kierligheds Haand.
"Den salige Vellyst i natlige Roe
"Seer ingen Forræder, veed eene vi to.
"Kom, elskede Brudgom! o kom i min Arm!
"Kom! kys mig! og tryk mig i Lyst til din Barm!" ...
Da kyste han fyrig den lokkende Mund,
Og Frygten forsvandt i det salige Blund.
De kystes og favntes saa heftig, saa tidt;
De dreve den salige Spøgen saa vidt. —
Da raste de Vidner, da vilde de frem;
Men Slaaen og Laasene hindrede dem.
De bleve, de vented’ med fraadende Mund;
Saa venter paa Haren den lurende Hund.
Derinde tilsidst, efter mattende Lyst,
Blev tungt og uroeligt den Elskendes Bryst:
"Prindsesse! vaagn op! lad din Elsker nu gaae!
"Hør galende Haner alt Morgenen spaae!" ...
"O Elskte! o bliv, indtil tredie Gang
"Os Hanerne vække med Morgenens Sang!" ...
"O elskte Prindsesse! see Morgenen grye!
"O slip mig! for Solen staaer op, maae jeg flye!" ...
"O Elskede! bliv! de smaae Stierner dog ei
"Forraade den Elskendes lønlige Vei." ...
"Vaagn — elskte Prindsesse! jeg hører en Lyd —
"Ak! Svalen forkynder alt Morgenens Fryd." ...
"O Sødeste! bliv dog! — du hører ei den;
"Men klagende Nattergal, Kierligheds Ven." ...
"Nei! slip mig! alt Hanen har galet; og rød
"Frempipper alt Dagen i Morgenens Skiød!
"Alt Svalerne synge — Hvor gyser min Siel!
"O, slip mig! mit Hierte vil briste! Lev vel!" ...
"O Søde! — Farvel da — nei! bliv dog — Farvel!
"O Gud! men hvi zittrer saa bange min Siel? —
"Kom viis mig dit Hierte — det banker saa mat!
"Hold af mig du Sødeste! — kommende Nat!" ...
"Sov rolig! sov sødt!" ... og nu smutted’ han væk;
Men kold i hans Aarer krøb dødelig Skræk —
Rundt om sig han lugtede Liig — og med Nød
Han raved’ til Enden af Gangen, som død —
Hu! fremsprang de tvende; med mordsvulmet Arm
Hver stødte sit Spyd i hans bævende Barm:
"Der har du dit Zepter! regier nu Burgund!
"Der har du din Medgivt, forbandede Hund!" —
"O Jesu Maria! forbarm dig! og skaan...
Da bruste hans Øine — han opgav sin Aand;
Og uden Beredelse, Trøst, eller Ven
Hans tvivlende Siel foer til Evighed hen.
Forræderen hugged’ med fnysende Harm
I mange smaae Stykker hans blødende Barm:
"Kom! viis mig dit Hierte! der banker saa mat!
"Hold af din Tilbedede — kommende Nat!" —
Og rev ham det ud af det blodige Bryst —
Og kiølte sin Rasen i Helvedes Lyst:
"Der har jeg dit Hierte! ak! banker saa mat!
"Hold af mig, du Sødeste! — kommende Nat!" —
Prindsessen imens i urolige Blund
Sig kasted’ i Søvne; fælt drømmede hun:
Om blodige Perler i blodige Krands,
Om blodige Brudgom, og Spøgelsers Dands.
Og vred sig i Sengen, saa mat og saa svag,
Koldt svedende hele den følgende Dag:
"O kom dog, o Midnat! du Kierligheds Ven!
"Og bring mig, min Engel, Min Vellyst igien!" —
Og da det lidt hen imod Midnatten gled,
Og alle smaae Stierner taus blinkede ned:
"O, vee mig! hvad ahnes dig, bævende Bryst? "
Da knirkede Døren saa frygtelig tyst:
En Ridder i Flor og i Sørge-Talar
Paa to Keridoner to Liigfakler bar,
Med dødelig Tavshed og rædsomme Blik
Han satte dem ned for Prindsessen, og gik —
Ham fulgte en Ridder i sneehvid Talar,
En blodig og sønderbrudt Ring han frembar;
Med tause Gebærder og stirrende Blik
Han lagde den ned for Prindsessen, og gik —
Bag ham kom en Ridder i Purpur-Talar,
Et Guldkar, forseglet med Vaabnet, han bar,
Omvundet var Laaget og Hanken med sort;
Han satte det tiende ned, og gik bort —
Tilsidst kom en Ridder i Sølvmors-Talar,
Et kongeligt Brev han i Hænderne bar,
Og gav den halvdøde Prindsesse det hen,
Og bukked’ sig taus, og gik baglends igien —
Og see da med Zittren hun aabnet det fik,
Og giennemløb Skrivten med rullende Blik,
Det sortnede for den Elendiges Syn,
Og kold foer hun sammen, som truffen af Lyn. —
Og da hun den spæde matzittrende Krop
Med frygtelig Kraft fik af Sengen reist op:
"Hop! hopsa! da sprang hun, hei lystig! svingom!
"Hei! Spillemand! frisk! paa min Bryllupsdag! kom!
"Kom, Spillemand! skynd dig! stem op til en Dands,
"Jeg svæver fra Jorden! hist vinker min Krands.
"Nu dandser I Prindser fra fiern og fra nær!
"Hei lystig! I Fruer og Herrer! — kom her!
"Op! lystig! — ak for var mit Hierte saa sygt —
"I Fruer og Herrer! hvi leer I saa stygt?
"Min Brudgom, min Brudgom er han—-jeg er Brud!
"Os Himmelens Engle troloved’ — o Gud!
"Til Dandsen! til Dandsen! — hvi nøler I? — See!
"Saa lee de! saa lee de! — jeg ogsaa kan lee!
"Væk! Adelspak! væk dog! du stinker — o fiye!
"Du stinker af stinkende Hovmod — fy! fy!
"Hvem skabte paa Jorden vel Ridder og Træl?
"Tidt boer i den Ringe den ædleste Siel! —
"Min Brudgom er skiøn, og høimodig, og god,
"Og han kan foragte høiadeligt Blod.
"Hei! Spillemand! lystig! spil op til en Dands!
"Jeg svæver saa let; thi du vinker, min Krands!
"Hop! heisa! Trallalla! Hop! heisa! ha! ha!
"Min Bryllupsdag er det! Trallalla! Tralla!"
Saa sang hun og hopped, saa sprang hun og sang,
Til Dødsduggen iiskold paa Panden udsprang;
Dødsduggen paa blegnende Kinder nedflød,
Og mat hun paa Gulvet omtumled’, som død.
End reiste hun sig, før hun udgav sin Aand,
Og strakte mod Karret den dødmatte Haand,
Og tog det i Skiødet, og stirred’ derpaa,
Og aabnede Laaget og saae hvad der laae.
Da damped’, da banked’ det mod hendes Bryst,
Som om det end slog imod hendes i Lyst —
Da styrtede Taarernes blodige Flod,
Og blandede sig med den Elskedes Blod.
"O blodige Jammer!" trykt tæt til sin Barm,
Hun Guldkarret holdt med omfavnende Arm.
"O blodige Hierte! slaae heftig endnu —
"Slaae heftig mod mit! o det bløder som du!"
End damped’, end banked’ det mod hendes Bryst,
Som om det end følte sig nær ved sin Lyst —
Og stærkere Taarernes strømmende Flod
Nu styrted’ af Øinene ned i dets Blod:
"Jeg leved’ for dig, og nu døer jeg med Lyst —
"O Hierte! du trykker — du knuser mit Bryst!
"O Jesu Maria! — forbarm dig — og du —
"Jeg kommer — din Brud — o slaae heftig — endnu."
Da zittrede Hiertet imod hendes Bryst,
Som om det end stræbte mod hendes i Lyst.
Fra bristende Blik faldt en Blodsdraabe ned —
Det sidste Gang zittred’ — og hendes brast med.
Og Sielen fløi bort til sin vinkende Ven —
Til Kongens Gemakker man stormede hen;
Høit blandede Skrig giennem Salene lod:
"Prindsessen — o Konge! — Prindsessen er død."
Det faldt paa den Gamle, som knusende Sværd;
Han havde den eneste Datter saa kiær —
Hun meer ham end Kronen og Zepteret var,
Ja meer end den Skat, hele Jorderig har.
Og see! da Forræderen fremviste sig,
Da raste den Gamle: "Det skylder jeg dig!
"Dit Blod det betale! det drikke Burgund;
"Thi dette mig raadte din giftige Mund!
"Høit klager for Dommen dig nu hendes Blod —
"Kiøl, Dievel! i Helved’ dit fnysende Mod!"
Rask uddrog den Gamle sit blinkende Sværd,
Og død for hans Fod laae Forræderen der.
"Lenardo! — Blandine, min Datter! — o Gud!
"Min blodige Synd, o Forbarmer! slet ud!
"Forklager mig ei, mine Børn! dog, o nei!
"Jeg er dog jer Fader — forklager mig ei!" —
Den kronede Gamle nu Hænderne vred,
Og trøstløs den blodige Gierning begræd —
Han siden lod giøre en Kiste af Guld,
I hvilken han giemte de Elskendes Muld.