Døden og DoctorenellerDen sorte PestEngang laae Døden (som sædvanlig bleg)Matgispende ved Roden af en Eeg,Hvorhen paa tynde Been, vor store Thessen lig,Den fra en Valplads havde slæbet sig,Og færdig var, at puste ud sin Siel,(Figurlig sagt i Vers, forstaae mig vel!I Prosa klang det alt for galt;Thi Døden egentlig og philosophisk talt,Skal ikke være stærk i Siel)Kort sagt: Hans Majestæt ei kunde mere,Træt af at slaae ihiel,Og laae paa Jorden færdig at krepere. En Doctor gik forbi,Og saae den ligge der, og tænkte: ved de ni!(Saa kalder man for Kortheds Skyld den SygeHvorfor Tobias maatte ryge)Det var en herlig Sag, o Himmelen skee Lov!Om jeg nu snappede fra Herr Patronens Side(Han troede Herr Patronen sov)Den Lee, for hvilken alt i Græsset strax maae bide,Hvor vilde kiøre da min Plov!Hvad er mod den al Verdens Laxativ,Salt, China, Rottekrud, Recepter, Piller, Draaber,Ja selv den Elixir, hvorpaa jeg ellers haaber —Og alt det andet Antidot mod Liv?En Bagatel! — Sandt nok lidt TyverieDer stikker i;Men stiæle Medicin — og stiæle fra en Død —Og naar man føler sig til Livets Meier fød —Og overalt — langt heller eengang stiæleEnd uophørlig hæle —Saa raisonnerte han af Iver for sin Konst,Og listede sig til at nappe —Men Dødens Knokler blev paa eengang rappe:"Herr Doctor,” skreg den, "det er reent omsonst,At prøve paa min Lee at snappe!Thi reent ud sagt, at stiæle den,Og Køllen fra den gamle Jomfru-Værger,1Og Livets Balsam fra min Fiende Berger,Er lige mueligt kiere Ven!Jeg raader derfor venligst lad den ligge!” Den Doctor blev om Næsen ganske bleg,Og skialv, og gyste, hommed’ sig, og skreg,Som een der vil af Døden Livet tigge;"Ak allernaadigste Herr Mors!Tilgiv mig, at det syntes som jeg vilde —Nei Himlen frie mig! Fra King-Pe til AarsEr ingen Dødelig, som tidligen og sildeMed saadan Iver dyrker Dem, som jeg!Jeg stiæle fra dem! — ak tilgiv mig, nei!Jeg Leen blot en Smule hvæsse vilde,Den syntes mig lidt sløv.” — "Nu er jeg dødI tredsindstyve2 Secler!” hin ubrød,"Men i min hele Dødstid aldrig MageJeg funden har til denne Nidkierhed!Blandt alle mine Svende, det jeg veed,I nye Nætter og i gamle DageHar ingen havt en halv saa mesterlig Idee!Hvad siger jeg? jeg selv bekiender det med Spee,Jeg selv har end ei havt den — Hør, min Herre!Jeg hader Complimenter,” blev den ved,"Men denne ganske ny OpmærksomhedFortiener en Belønning — De begiereAf alt hvad Døden eier hvad De vil,Og, ved min Lee! det Dem skal høre til!” — Vor Doctor brugte næsten to MinuterTil at betænke sigOg endelig brød ud: "Det græmmer mig,At forefinde Deres MajestætSaa skrøbelig og træt,At udaf Stand til Leen selv at brugeDe Deres Arbeid reent maae see forsømtI næste Uge —De allernaadigst mig en Gave har tildømt,Tør jeg mig underdanigst blot udbedeDe denne Lee mig vil tilstedeSaa længe til De kommer Dem igien?3Jeg vist skal giøre mig al tænkelig Umage,For med en Eftertryk at bruge den,Som om det var Dem4 selv i Deres Ungkarlsdage.”5 Den kiere Død, i øvrigt ufortalt,Har, siger man, med andre Potentater,Hvis Blikke maae giennem-overskue StaterEt Syn tilfælles, som seer ofte galt —Og ofte, naar man grant betragtet har dens Væsen,Man skulde sværge paa den reent gik efter Næsen,Som andre fleer,Der gaae saa skiæveligen, som man seer —Men Himlen frie mig fra dens Gang at skose!Hver gaaer paa sine Been saa lige som han kan —Kun synes mig, at dens ForstandVed denne Leilighed var ikke just at rose —Den burde bedre have kiendt sin MandOg hvad han førte i sin Pose. Imidlertid han havde svoret saa;Og Døden er en Mand, som man kan lide paa. —"Velan,” udbrød den, "tag den; men hold MaadeMed Brugen af dens skarpe Odd,Og levn dog lidt af Livets Traad!” —"Lad mig kun raade!”Igientog Doctoren — og løb ad Marken hen:"Om otte Dage sees vi her igien!”Han løb — og for ei reent at spilde TidenHvor intet var at meie, hvæssed han,Alt som han løb, den krumme SabrianTil ydermere sikker Biden. Den arme Død saaledes laae paa LuurTre, fire fem, sex, syv kiedsomme Dage;Men uden Medicin ved Hielp af blot NaturDen ottende dens Styrke kom tilbage —Den reiste sig — og savned strax sin Lee;Thi uden den er gode Mors hvad flereVor Verdens Herrer uden Zepter ere,en Ræe, man er vant at see. Den gyste for det Skridt, den havde vovetAt laane bort sin hele Magt:Men, raabte den, har jeg da sovet?Jeg dumme Død, som ikke meer gav AgtPaa denne Skielms saa kiendelige Maske!Hvor kunde jeg saa let mig lade overraske?Hvor skal jeg løbe hen? mod Syd? mod Nord?Hvo veed hvor nu den Skurk omfeier?Og, før jeg seer mig til, afmeier,Hver Livets Ager paa min Jord? Den længe raadvild løb mod Østen og mod Vesten,Mod begge Poler, og, som sluttes let,Blev atter træt.Til Lykke fandt han ved et Gærde — Hesten,(Den gamle BlisSom tales om i Apocalypsis)Paa dennes Ryg den endelig kom opOg nu, hop! hop!I Førstningen i Trav, men siden i Galop,Fra Stad til Stad — i alle fandt den Pesten,Og skreg sig hæs i lutter Vee! o! vee!See Virkningen af min misbrugte Lee! Den sorte Pest (saa har man kaldt det Væsen,Fordi den Mand, der Alting meied bort,Var mod sædvanlig Skik, ei bleg, men sort)Stak Døden meest fra Norden af i Næsen —Den efter Næsen reed, og endeligen trafVor Doctor Urian, klif! klaf!Ha! skreg den: "Hid med Leen!” — "Pyt! Herr Rytter!Den tages ikke saa! nu har jeg den;Og i al Evighed du faaer den ei igien!Klif! klaf! Din Trusel her til intet nytter!” — Den ellers Blege blev om Næsen dobbelt bleeg,Og al dens Virkekraft af alle Knokler veeg,Den faldt af Hesten bumps saa lang den var,Og Doctoren, klif! klaf! skreg: "Lig du der, din Nar!” Med eet man ved et Skrald af TordenSaae ryste Himmelen og bæve Jorden —Et Lyn med usædvanlig Glands slog ned,Af Lynet foer en Aand, saa skiøn og lys, som Livet,Den raabte: Mig blev Lægedommen givet —Og Doctoren og Døden skialv derved —Den Leen greb — og i et Nu klif, klaf,Fløi Doctorens Paryk og Hoved af —Der, sagde den, og rakte den til Døden,Jeg skienker dig din gamle Magt igien;Men hvis du nogentid misbruger den,Saa skielv, hvor og du er, i Verden for mit Møden!Min Winslow! trende gange Døden migGik truende med Leen ind paa Livet;Men for din lyse Aand den skiulte sig,Og Sundhed blev din Ven tilbagegivet —Nys trued’ den tredobbelt frygteligDet Liv, som lærte mig at elske mine Dage —Jeg skialv — men see den atter veeg tilbage,Og i min Skytsaand jeg genkiendte Dig.