Hvem er Nanna?
(Til hulde Vedkommende)
(Til hulde Vedkommende)
„Hvem er Nanna?” lyder rundt i Staden
Nattens store Spørgsmaal. Man har hørt
Ikke blot i Kirken, og paa Gaden,
Midt i Diodata, ved Paraden,
Og hvor Snak om Giøren og om Laden,
Ingen kiender, ellers bliver ført;
Men endogsaa der, hvor høie Naader
Slaae paa Nakken af de største Gaader,
Denne hemmelige Stræng berørt.
„Hvem er Nanna?” — det gad mange vide,
Som dog ellers blot af Pligt
Meer end hvad de veed, erfare gide,
Naar der Spørgsmaal er om Digt.
Men, hvis og, som sig en Digter sømmer,
Skuffet af min Phantasie,
Denne hele Spørgen jeg mig drømmer —
Hvis jeg altsaa vil gaae den forbi,
Som et flygtigt Selvbedragerie:
Hvis og ingen Ubekiendt det bryder,
Om en ædel Elskovs Ideal,
Rose mellem Livets Blommer, pryder,
Eller ikke, Tidens Blomsterdal;
Hvis — hvorfor jeg gruer meest, og sørger —
Ganske ligegyldig ved dit Navn,
Du, min Nanna, selv derom ei spørger
Midt i dets Udødeligheds Favn;
Dog: trods Balders smerteligste Savn:
„Hvem er Nanna?” spørge Millioner.
(Millioner — nemlig, for saa vidt
Imod Tallet af sex, syv Platoner,
Hvis Opmærksomhed en Digter kroner,
Hvert et andet Antal er for lidt)
Balder, troe de samtligen, at giætte
Strax, hvem er — men Nanna? — Nok engang:
Hvem er Nanna? hvem er vel den rette
Laura her i Dans Petrarkas Sang?
„Dans Petrarka?” Man mig vil bestikke! —
Men, har Dan en Dante nu og da,
Tasso, Ariost, et cetera,
(Som en Recensent med Danneblikke
Nu omstunder neppe vil gaae fra)
Hulde, søde Millioner, ja! —
Herthas Laura gad I altsaa kiende,
For ei blot i min Danfanakrog,
Men i Kirken, hvor hun sikkert og
Kommer af og til, at hilse hende?
„Verden,” siger I, „skal derfor dog,
Hvis og vi, dit Publicum, en Gaade,
Som den ei har med at giøre, raade,
Elskte Millioner! jeg vil ikke
Slig en Kreds, hvis ædle Videlyst
Veed at holde det den Stukne tyst,
Mindste Sandhed under Stolen stikke:
Jer, I Faa! vil jeg med største Ro,
Hvem der er min Nanna — men, at sige,
Mellem os kun — offentlig betroe.
Vider da — fornemmelig I to,
Mellem de sex, syv i Balders Rige,
Der i meer end Dragt er hende lige:
Nanna — baaren i sin Fødestavn —
Datter af sin Fader og sin Moder —
Søster af sin Søster og sin Broder —
Uden mindste Virkeligheds Savn —
Med de Livets Tegn, det aldrig svigte —
Høit ophøiet over alle Digte,
Skabt af Gud, og i Naturens Favn,
Ligger, sidder, staaer, og gaaer, og svever
Smiler, synger, taler, aander, lever,
Under et bekiendt prosaisk Navn,
Her, i denne Verden, her paa Jorden,
Her endog i Hiemmet, her i Norden,
Her, imellem os, i Kiøbenhavn —
Synlig — ikke blot for mine Blikke,
Men for mangt et Underøiebryn,
Der det overjordiskskiønne Syn
Sikkerlig, som jeg, fortiener ikke —
Da jeg Mangen, som dog hende saae,
Seer endnu paa gale Veie gaae —
Hørelig — for andres, end dens Øre,
Der kan Engle, naar de hviske sig
Deres Elsktes Navn i Himmerig,
Uden andet Rør end Hiertets, høre —
Følelig — for ingen, Planten lig,
Der ved Haandens Nærmen til dens Duften
Bævende tilbagetrækker sig;
Men, som denne, kun berørt af Luften,
Til er altsaa Nanna, til, I Hulde,
Til i denne Skialdens Yndlingsbye,
Som han derfor aldrig meer vil flye,
Hvis den og med Hendes hele Kulde
Skulde Balder og hans Digte skye —
Hvis den og, paa Grund af gamle Blade,
Som i Stormen fra min Tinding faldt,
(Smuldrede til Støv om Foden alt)
Hierteløvets Friskhed skulde hade.
Had, og haan, hvad kan! — mig evig kiær
Er dog, frem for alle Hovedstæder,
Hvor mig venlig smilte Held, og Hæder,
Danmarks Hiertestad; thi Hun er her!
Det fornøier sikkert Jer, I Gode!
Hvad, om altsaa noget meer endnu
Balder om sit Jegs udvalgte Du,
Kiernen i hans Verden her betroede?
Hvorfor ikke? Hiertet er i Flud,
Da det lutter Honning er, som flyder,
Naar det over Hende sig udgyder,
Alt til sidste Draabe maa herud.
Hendes Skabning altsaa? —Væxt at sige —
Thi, paa denne nær, er alt
I den hulde himmelske Gestalt
Ufortælleligt, som uden Lige —
Da den Pen, det eene kunde sige,
Stub! din Pensel, i min Lod ei faldt:
Hverken stor hun synes, eller lille;
Da hun valser, troer jeg, ikke meer,
Og med Blikke, som den maale ville,
Man ei Maal paa hendes Ynde seer.
Hendes Haar? — Det er umueligt, ganske
Kiendeligt at male dem med Blæk;
Jeg kun sige kan, at de er danske,
Trods min Evalds Nannas norske Træk.
Hendes Øine? — Dem har Herschel malet,
Saa det undrer mig, man ikke veed,
(Hvis derom jeg aldrig havde talet)
Fuldelig om hvem hun er Beskeed —
Himmeldybet, frygted jeg, min Gaade
Vilde hele Verden snart forraade.
Hendes Alder? — Nøie kan jeg ei
Tælle hendes Skridt paa Tidens Vei;
Thi jeg følger hende selv herneden,
Som om huldt med Englen Haand i Haand
Paradiislystvandrede min Aand
Rundt om Livets Træ i Evigheden;
Men jeg haaber, hvis (som er min Hu)
Selv jeg ellers lever lidt endnu,
Man i Alder frit kan hende give
Mellem femten Aar og fyrretive.
Hendes Rang og Stand? — Ifald man fløi
Femten Høider over min i Norden,
Vilde man endnu den finde høi;
Den er næst den høieste paa Jorden —
Skiøndt dens Glands er lidt fordunklet vorden
Fra den Tid en anden Æres Orden
Verden med Titulatur beløi.
Valgte Kreds af Musens faa Platoner,
Skialdens hele Verdens Millioner!
Om den virkelige Nanna veed
Hver af Eder altsaa nu Beskeed.
Hvis imidlertid I end ei raade
Den som sande, maaskee større Gaade —
Hvis af alt dog ikke viiser sig:
Om hun er en himmelsk elsket Qvinde,
Eller en i Støv tilbedt Gubinde —
Vil jeg intet forbeholde mig,
Hvad endnu med Vished jeg kan sige.
Om min Nanna her i Herthadal,
Trods sit Nordens Kuldes Aabenbaring,
Og min spildte Dyrkelses Erfaring,
Er og bliver blot et Ideal?
Eller om hun (som en anden, lige
Virkelig, givt eller ugivt, Pige)
Just er, hvad man kalder dødelig?
Hulde Kreds, jeg ei kan sige dig —
Haab ei blot, men ogsaa Frygt kan svige,
Og jeg kiender lidt til Dødens Rige;
Men eet veed jeg: dersom Daphnes Krands
Flettes kan af Laurer her til Lands,
Straaler hun iblandt Udødelige.