Luft! hvi saa rolig? hvi standser I Vinde?
Hvorfor saa tyst her hvert Blad, som paa Luur?
Hvi dog saa taus, som var Skoven et Buur,
Nattergal, Tonernes Nanna, derinde?
Hvi dog forstummer Jer Nynnen, I Vover?
Svar mig, o svar mig, opvaagnte Natur!
Hvi du din Dronning ei tonende lover?
„Stille, du larmende Sanger! — Hun sover!”