Til Schleppegrell(Under Evalds Haab og Erindring i hans Stambog) Lig Memnons Støtte, kold, og uden Liv,Mit Orgel ubevidst jeg stodI Nattens Mulm, hvor sieldne Lyn af FrydForgieves glimted mig imod. Men Memnons Støtte lig, da Phøbus rød,Fra Himmelbuens østre Rand,De første Straaler paa dens Isse skiød,Og tændte dens Metal i Brand; Jeg pludselig blev varm og fuld af Liv1Da Dans Begeistrings-Sol opgik;Jeg sang; din Glands, o Evald! var det Bliv,Hvorved mit Orgel Stemme fik. Din Hymnes Straaler tændte første GangMed apollonisk Ild min Sjel;Og aldrig glemmer jeg at denne SangVar Evalds Sang til Schleppegrell.