FormastelsenTil Grev Frederik Leopold Stolberg —⏑⏑ —⏑⏑ —⏑⏑ —⏑⏑ —⏑⏑ —⏑⏑ —⏑ —⏑⏑ —⏑⏑ —⏑⏑ — — —⏑⏑ —⏑Som det uskyldige, tryllende, himmelskeSmil, paa den blomstrende SkiønnesRødmende Kinder, naar rundere Barm sigHæver og synker,Lokker en Yngling, der undrende, stirrendeDrukner sit Blik i dets Straaler,Føler i zittrende Nerver dets Ild, ogFlammer i Længsel;Sielen paa svulmende Læber imøde detBæver, paa hidsige KyssesBrændende Vinger at hvirvle sig henryktInd i sin Himmel.Men, som det samme livsalige, lokkendeSmil paa den Yndiges KinderJager i hellig, utolkelig RædselSielen tilbage;Nær ved sin Himmel den truffen af StraalernesAlt for vellystige VældeIkarus lig, paa hensmeltende VingerLynes til Jorden;Saa med begeistrende Herlighed vinkende,Tryller den hellige LueHelikons Helt til den studsende Verden,Hentet fra Himlen;Tænder i Undrerens fulde, berusedeHierte den brændende Længsel,Og at udsprede fra Musers TriumfvognVellyst til Jorden.Ak! men den samme fortryllende, helligeNimbus om Digterens IsseSplitter med lynende Straaler de vovsomtSpilede Vinger.Blindet af Glandsen nedstyrter den dristigeFlyvende Helikons Yngling,Ikarus lig, og i Støvet med TaushedVidner sin Afmagt.