Jens Baggesen (1764–1826)

        Man tvang Dig, trods Din Mistroe til Din Evne

At dømme Sagen selv, end sige meer,

Poeter for Din Domstol at indstevne,

Og mig, Din ubekiendte Ven, blandt fleer.

Hvordan Du ved de andre Dig har skillet,

Og baade dem og Sandhed tilfredsstillet,

Det veed jeg ei; det la’r jeg staae derhen —

Men mig i lærde Efterretningen

Om første Bindet af Jens Baggesen;

Du har behandlet strængt, og dog, som Ven;

Og, med en Salomons og Sancho Pansas Viisdom,

Foreent i Recensionens Kiendt for Ret

(Hvad sandeligen ikke var saa let)

Venskabets Skaansel med Kritikens Iisdom.

Du fandt mit Bind, som hvert et andet, deelt:

En Blanding af det gode, og det slette —

Umuelig turde Du det rose heelt,

Og, ak! Du fandt det mindste godt — med Rette!

Sex og halvfemsindstyve Stykker smaa,

Hvoraf de sex maaskee, for ei at lyve,

(Thi mueligt disse selv kun ere saa som saa)

Er just som slige Digte være maae;

Og Fuskerier de halvfemsindstyve. —

Hvad var at giøre her, for med en stræng Kritik

Mig ei aldeles at tilintetgiøre?

Og dog ei heller just at sætte Klik

Paa eget skarpe Syn og fine Øre?

Du traf det, ædle Claus, Du traf det paa en Prik!

For mig at blege hvid, og ei Dig selv at plette,

Du dadled hvad var got, og prisede det slette,

Saa jeg paa den Maneer dog et Accessit fik.

        Men, mellem os, skiøndt denne Slags Kritik

Giør baade Dig og mig i visse Maader Ære,

Du giorde, troer jeg, bedre dog,

Ifald Du holdt Dig til Din Bønnebog,

Og lod Poeter, som Du ei begriber, være.