Jens Baggesen (1764–1826)

        Min Kone skranter lidt igien.

Den korte Tid forbyder mig, min Ven!

At sige mere tydelig,

Hvorledes hun befinder sig. —

De regner det vel ei saa nøie;

Dog dette maae jeg end tilføie:

I hendes Tunges Land er tusindfold

Tyrannisk Eenevold:

En ormestukken Tand er Thronen —

Kom, kiære Winsløw, kom,

Og riv Despoten om,

Styrt Ludvigen, som plager Konen

Langt meer, end hin kun alt for gode Ludevig

Har nogensinde plaget Frankerig —

Skil den uværdige ved Kronen,

Og lad republikansk Regieringsform

Forjage Smerte, Vold, og Orm!

I Stiil, som koster mindre Hovedbrud:

Træk Tanden ud!