Lilie, plantet nær mit Nordens Pol,
Som din Krone hæver over mindre
Stierner, der i Uskylds Have tindre,
Slukkende hver Elskovs Roses Sol!
Ja! jeg føler dybt, hvor høit jeg stiller
Min Gevinst, paa dig allene stilt,
Som saa langt fra Sydens Flora skilt,
Mig ved hver en flygtig Vinding skiller!
Blir i dig min Længsel aldrig stilt,
Svigter du, hvor Alt om Eet jeg spiller,
Sidste mellem Hiertets Himmels Piller!
Er mig Tid og Evighed forspilt.