Du kom langvejs fra, vor Broder,
sig os, bagved Fjeld og Floder,
hvor I ensomt bor:
vaagner Søen nu og spejler
Birkens Slør, mens Skyen sejler
over Finlands Jord?
Kommer snart de lyse Kvælde,
fulgt af Drømmens tyste Vælde
og det første Kys,
hvisker Birken: kære-kære,
o, hvor er det godt at være
under Vaarens Drys?
DEN FINSKE DIGTER
Sneen ligger end i Enge,
Finlands Vinter varer længe,
vi har Sne endnu,
men en Dag er Vintren omme,
Finlands Vaar vil ogsaa komme,
vi maa vente, du.
DE NORDISKE DIGTERE
Men om Vintren endnu stænger,
saa’ I dog en Vaar, der sprænger
gammel Is i Brud,
vi har fulgt jer, unge Svaner,
det var stolt, da jeres Faner
foldede sig ud.
Finske Broder, Foraarsfarven
i jer Kamp for Fædrearven
skinned rødt i rødt,
rød var denne Vaar, den første,
den var dog det allerstørste
Foraar, I har mødt.
Intet Baand dit Hjerte tvinger,
nu skal Sang paa frie Vinger
stige fra sin Lund,
finske Digter, finske Drømmer,
jeg kan høre, hvor det strømmer
i din Lyres Bund.
Se, vi hilser dig, vi alle,
du er yngst af Nordens Skjalde
ved vor fælles Fest,
Bror og Søn, du maa ej savnes,
du er Benjamin, der favnes,
du er Hjertet næst.