God Nat, god Nat —
med ét var alt: Musikens Flugt,
det Foraarsvers, som klang saa smukt,
af Natten slukt.
En Stjernes Ild
stod ensomt over Skyers Tog,
og Poplen talte, mørk og klog,
sit dybe Sprog.
Men det forsvandt —
imod mig paa den dunkle Vej
kom Løvets Brus, kom Stjernen bleg,
skabt om til dig —
Kom hin Musik,
som nylig svulmed, steg og faldt,
kom Stjerneild, kom Løv, kom alt
i din Gestalt.