En Død er kun en Død —
og se min døde Ven,
saa slukket er hans Lød,
saa kold er han strakt hen.
Skal aldrig raade Bod
paa alt, hvad han forbrød,
er ikke ond og god,
er kun en Død, en Død.
Skal aldrig øve Daad,
genrejse sig i Aand,
dog vækker han min Graad
ved Synet af sin Haand, —
dog peger sært og stort
den døde, tause Mand
imod den grønne Port
ind til saa lyst et Land.
Staa op, du Mand, som bød
mig myndigt gaa den Vej,
min Ungdom gik, — — dog nej —
en Død er kun en Død.