Har kysset hendes røde Mund
en Nat i blidest Vaar,
jeg husker denne gode Stund,
ret som det var i Gaar, —
har kysset Barmens skære Sne,
har dér min Kummer druknet,
til jeg i Øst saa Solen le,
og alle Stjerner slukned.
— —
Har aldrig kysset hendes Mund,
har løjet Lykken til,
jeg kyssed hendes Billed kun,
det andet, — det var Drømmespil.