For vor Doctor og for hans Meriter
Skal Druerne sprudle i Nat
Naar blot ei til Sygevisiter
Man henter ham alt for brat
Forsigtig han ordnede Curen
O Skræk, hvis han kaldes igjen
Phantaserende! drik af Mixturen
Og lad os beholde vor Ven
Gid de Syge blot ventede alle
Han hviler i Venskabs Skjød
Men en Snees unge Taaber kalde
Med en Mine, som gjør ham blød
Hvem Venus med Tornene driller
Ulykken betragtende Mænd!
Mine Herrer, tag eders Piller
Og lad os beholde vor Ven
Kan da ingen besøge vor Klode
Undtagen i urette Stund
En vis lille Jomfru, den gode
Er blevet en smule for rund
Jeg hører den Spinkles Hikke
Forældrene studse — jo mænd —
Fød ikke, min Hjerte, fød ikke
Men lad os beholde vor Ven —
Gid han nyde sin Høst ufortrøden
Fjern være hans Vinter og mild
Gid aldrig han have fornøden
Den Hjelp, vi tidt trængte til
Og da han ved Venskabs Mirakler
Er neppe halvlykkelig end
Saa døe, uden ham, syge Stakler
Og lad os beholde vor Ven.
Beranger.