Katten
Romance
Romance
Du med dit Skrig mig plager,
Mig og det hele Huus;
Er det af Sult du klager?
Eller mærker du en Muus?
Ud vil du, kan jeg gjætte,
Og strøife hvor du kan;
Miau! Miau! Hvad vil Minette?
Miau! Miau! en lille Mand.
Der gives mangen Lænke;
Mig det ei bedre gaaer.
Dit Ondt kan jeg mig tænke;
Jeg tæller fjorten Aar,
Jeg sukker selv med Rette,
Min Dør, den laaser man.
Miau! Miau! Hvad vil Minette?
Miau! Miau! en lille Mand.
Har Længsler du, rebelske?
De samme, ak, har jeg.
En lille Nabo elske,
Men nævne tør jeg ei.
At gruble just paa dette
I Sengen — gaaer det an?
Miau! Miau! Hvad vil Minette?
Miau! Miau! en lille Mand.
Skyld er du i min Jammer,
Letfærdige, min Skam;
Paa Taget, næste Kammer,
Væk idetmindste ham.
Haandtryk jeg fik — men dette,
Er det da nok, Johan?
Miau! Miau! Hvad vil Minette?
Miau! Miau! en lille Mand.
Men der — hvad seer jeg? — Himmel
Paa Taget gaaer han — Gud!
Hvis han faldt ned! — O Himmel!
Gesvindt, Minette, ud!
Naar Elskovsbaand sig flette
Om mig og min Johan,
Miau! Miau! Gid det Minette
Miau! Miau! gaae ligedan.
Beranger.