Jeg veed det nok, man sladdrer om min Ære,
Man ymter om,
At jeg er altfor from;
Hvad gjør mig deres Dom?
Jeg er som jeg bør være.
Jeg tænker lidt,
Men altid frit,
Jeg leer, jeg leer, og kan ei lade være.
Da jeg slap Naalen for Theatrets Ære,
Jeg arme Glut
Har Husets Censor budt
Mig selv som en Tribut
For uden Frygt at være
Den slette Skolefux
Dog sværtede mig flux
— — — — — —
Beranger.