Bort med det Suk, jeg drak berust
Af dine unge Læbers Konst!
Dog, nei — lad mig beholde det,
Det blev mit Hjertes Aandedræt,
Mit Liv er bygt paa denne Dunst!
Bort med det Kys, din Purpurmund
Troløs med Sandheds Ild har trykt;
Dog, nei — giv falsk mig Kysset kun,
Thi døer ei Sødmen paa din Mund,
Saa gjør den Andre reent forrykt!
Bort med de Eder, Dag og Nat
Min blinde Troskab fik af dig;
Dog, nei — lad dem bestaae endda;
De kunde skuffe Andre — ha,
Saa sødt, som de har skuffet mig.
Th. Moore.