Hvortil denne søde Smægten,
Naar du ikke selv er skudt?
Har du da saamegen Glæde
Af at see os sukke, Glut?
Vel fortæller man, at skjænkes
Hjertet, skjænkes Freden bort,
Dog hvo eensom kun vil leve
Kommer meget meer tilkort.
Skjønhed med Forstanden parret
Ofte feil af Sigtet gaaer;
Mangt et ærligt Hjerte vælger
Hvad i Tiden ei bestaaer
Lad dem raade kun at være
Meget varsom, meget stiv,
Leve efter Andres Regler,
Det er elendigt Liv.
Elsk da, Chloris, elsk itide
Den som elsker dig igjen,
Den, som uden Modstand giver
Dig sit hele Hjerte hen
Elske høit og tro hinanden,
Hvilken himmelsk Tidsfordriv;
Den som uden Elskov lever
Fører et elendigt Liv.
Hans Assmann von Abschatz.