Naar trætte Stakler vandre hjem,
En himmelsk Hvile har de jo!
Hvor sød er Døden ei for dem,
Der længes efter Dødens Ro!
Saae du det eensomstille Sted,
Hvor Grønsvær dækker Lerets Brud?
Der ønsker jeg at lægges ned.
Der ønsker jeg at hvile ud.
Men — Taarer vil jeg ingen af!
Kun Duggens, som i Skumring rinde!
O, ingen Suk omkring min Grav,
Undtagen dem af Himlens Vinde?
Th. Moore.