Paa Sangens skjønne Vinger,
Jeg bærer dig, Elskte, afsted,
Til Dalene hisset ved Ganges,
Der veed jeg et yndigt Sted.
En rødligblomstrende Hauge
I stille Maaneskin;
Der Lotosblomsten kysser
Sin lille Søsters Kind.
Violerne trykke sig sammen
Og op til Stjernerne see;
Og Roserne dufte og hvidske
Hinanden i Øret og lee.
De fromme, kloge Gazeller
Sig nærme, og lytte med Mod;
Og gjennem Skoven bruser
Langtborte den hellige Flod.
Der vil du, i Palmens Skygge,
Omfavne mig kjærligøm,
Og Elskov og Hvile drikke,
Og drømme en salig Drøm.
H. Heine.