1.
Om Jydepotten sig kraftig kan
Paa Kobbergryden hevne?
Aa jo, den kan jo støde an
Og derpaa rolig revne.
2.
Forskaan mig for din Snak,
Naar skjønne Toner stige;
Spar paa dit Viisdomsord,
Til Sangens Triller vige!
3.
Dit Ansigt være mildt,
Naar Nogen du beskænker,
Og smilende; thi omvendt
Du skjænker ei, men krænker.
4.
Perler og kostelige Stene —
Elendigt Jux, tør jeg vel mene —
Hvad ere de imod den Lyst
At hvile ved en yndig Qvindes Bryst?
5.
Har Herrens Naade givet
Dig en elskværdig Mage,
Saa har han i sin Miskundhed
Fordoblet dine Dage.