Impromptu
Den 14de Marts 1851
Den 14de Marts 1851
Der er saa lyst udi Gispens Gaard,
Som hang en Sommersol foroven;
Musikkens Toner mod Loftet slaaer,
Som alle Fugle sang i Skoven.
De brune Øine og de friske blaae
Det er saa frydeligt at hilse paa,
Helst, naar en Nat
Stævnet er sat.
Hvor Valtsens Melodier høres.
Som Sommerfugle sig parviis snoe
Paa spraglet Vinge over Enge,
I Dandsen flagre de lette To
Ved Lyd af Horn og Buestrenge.
De hvide Roser og de røde Bær,
De lange Lokker her forsamlet er,
Klingende Røst,
Ungdom og Lyst,
En ægte Duft af Martsvioler.
Her er saa Mange paa sytten Aar;
Men ikkun Een er her saa lige,
Saa accurat netop sytten Aar,
Som Bispens yndige Sophie.
Vi drikke Skaalen for de Sextenaars,
De Attenaars og Alle meer til Aars;
Først dog et Glas
Er os tilpas
For den, som just idag er Sytten.
Hun leve muntert med Faer og Moer
Og med de lystelige Brødre!
Og muntert leve hver Faer og Broer
Og alle lykkelige Mødre!
At være ung, naar man er næsten graa,
Det er en Konst, man vel skal agte paa:
Hurra for Hver,
Den Konst har kjær!
Vor Vert og vor Vertinde leve!