O Stjerne, du, med dæmpet Glands,
Som elsker Morgnens første Gry,
Du smiler til din Dag igjen,
Jeg seer min Mary ei paany.
O fagre Skygge, som forsvandt,
Hvor hviler du med salig Lyst?
Seer du din Elskers lave Seng
Og hører Sukket fra hans Bryst?
Den hellige Time er ei glemt,
Ei glemt ved Sundets Bølgeslag
Det Sted, hvor vi hinanden traf
Den sidste Dag, Skilsmissens Dag
Ei Evigheden sletter ud
Mit Minde om hin Afskedsplet,
Dit Blik, vort sidste Favnetag —
Vort sidste? Ak, hvo tænkte det?
Af Grønsvær blød, behængt med Krat,
Steg Kysten i den varme Luft
En Birkelund, den vilde Tjørn
Omsnoede Stedet med sin Duft.
Hver Blomst gad trykkes til et Bryst,
Hver Fugl sang Elskovs Melodie,
Indtil, for snart, den røde Sol
Forkyndte, Dagen var forbi.
Endnu midt i fortvivlet Sorg
Husvaler mig hiin skjønne Drøm;
Tid gjør kun Følelsen meer stærk,
Som Floden dybes af sin Strøm.
O fagre Skygge, som forsvandt,
Hvor hviler du med salig Lyst?
Seer du din Elskers lave Seng,
Og hører Sukket fra hans Bryst?
Robert Burns.